Kræmmermarked på Camping Rolighed
- Nordjyllands hyggeligste kræmmermarkedKom og gør en god handel med håndslaw. Der er op til 40 boder og fyldt med kræmmere, som sælger alt fra kaffestel til træsko, så kan du lide at gøre en god handel og jage sjove og ”uundværlige” fund, er kræmmermarkedet på Camping Rolighed lige sagen.
Vi er i Nordjylland og der er jydekrog på bilen, så vi prutter om priserne.
Vel mødt til en go` handel.
Fri entrè og fri parkering lige ved pladsen!
Er der en god kræmmer gemt i dig – kan du selv få en stand. Kontakt os gerne for yderligere information om standpladser og reservation eller andet.
Se betingelser her
Ordensregler for kræmmere på Camping Rolighed
Staderne er til rådighed for personer, institutioner og foreninger, der rettidigt har indbetalt stadeleje på Dkr. 100,- pr. stade pr. gang. Stadepladsen kan ikke overdrages helt eller delvist til tredjepart. Betales der forud for hele perioden tilbydes en rabat svarende til 1 dagens ret pr. stand.Der kan reserveres fast stadeplads for en hel sæson. Det er muligt at aftale stadeplads fra gang til gang. Staderne er opmålt til ca. 5 x 5 meter. Stadearealet kan udvides efter ønske og behov, med tilkøb af min. 5 x 5 m.
Der er adgang til stadepladserne fra tirsdag kl. 08:00 eller efter aftale. Kort efter lukketid skal der ryddes op og pladsen efterlades i rengjort stand.
Overnatning i forbindelse med markedsdag må ikke ske på markedsarealet men på Camping Rolighed og tilbydes til Dkr. 150,- ex. strøm pr. stadeplads og inkl. stadeleje. Fra staderne må der ikke sælges varer, der af lovgivningen er forbudt. Salg eller udlevering af spise- og drikkevarer må ikke finde sted.
Kørsel til stadepladserne med motorkøretøjer må kun finde sted uden for markedets åbningstider. Køretøjer, campingvogne og trailere skal være parkeret således at de er indenfor stadernes afgrænsninger. Øvrig parkering henvises til parkeringsarealet bag vestlige læhegn.
Brug af åben ild, herunder grill er kun tilladt iflg. aftale med Markedskoordinator. Af hensyn til sikkerheden skal alle udstillede varer holdes inden for den tildelte stades areal. Gadernes bredde på ca. 5 m, skal holdes fri for borde, skilte mv.
Der skal på alle måder udvises fornødent hensyn til anlæg og indretninger, samt til pladsens andre stadelejere. Stadelejeren er ansvarlig og erstatningspligtig for eventuelle skader på plads og installationer. Defekt eller ulovligt eludstyr skal på Camping Roligheds forlangende afbrydes og nedtages. Camping Rolighed kan ikke drages til ansvar for skader, der hidrører fra handel eller de effekter der handles med. Alle fornødne forsikringer må tegnes af stadelejer selv.
Stadepladsen skal afleveres ryddet og rengjort senest tirsdag kl.18:00. Hvis staden efterlades urengjort, opkræves et gebyr på Dkr. 200,-. Opstillede affaldscontainer skal benyttes.
Stadelejere der overtræder ovenstående ordensregler, eller i øvrigt er til gene for markedets ordentlige drift, kan omgående bortvises.
Nyttige oplysninger
Åbningstider: Tirsdage 10:00 – 16:00. Fra den 22.6. - 10.8.2010
Der forventes, at stadelejere ikke pakker sammen før den officielle lukketid.
Toiletter: Campingpladsens toiletter skal benyttes.
Strøm: Stadelejen er eksl. 220V strøm. Der kan tilkøbes strøm til Dkr. 25,- pr. dag.
Spisning: Camping Rolighed tilbyder gratis Markedskaffe til alle stadelejere, som vil blive stillet frem til fri afbenyttelse fra kl. 10:00. Mad og drikkevarer kan købes i Café Strandvejen som på denne dag kun er åben i markedets åbningstid eller Camping Roligheds butik.
Afbud: Afbud skal meddeles Camping Rolighed inden kl. 09:00 på markedsdagen. Er stadelejer ikke mødt op inden kl. 10:00 kan Camping Rolighed overdrage stadepladsen til anden stadelejer og eventuelt indbetalt beløb tilbagebetales ikke. Der skal gives tilsagn om deltagelse i næste markedsdag.
Betaling: Camping Roligheds Markedskoordinator opkræver lejebeløbet kort efter igangsættelse af markedet.
Markedsføring af kræmmermarkedet: Hjemmeside, markedskalender, lokalaviser og radio.
Markedsadresse:
Camping Rolighed Grønhøj Strandvej 35, Ingstrup 9480 Løkken Tlf. 98 88 30 36
Mail: info@camping-rolighed.dk
Hvornår?
- Hver tirsdag i skolernes sommerferie
- Starter tirsdage den 25. juni 2019 Kl. 10 - 16
Nordjyllands hyggeligste kræmmermarked



